Navn: Jeanne Kildegaard
Email: jeki@vordbkom.dk


Fredag d. 12-08-05 Vi er en familie på 4, Thor på 5 år og Laura på 10 år, samt 2 voksne, der har rundet de fyrre. Vi har haft alle tiders tur til Kreta. Vi boede på Danoas,som ligger perfekt i forhold til strand og vidunderlige restauranter. Der er en dejlig atmosfære og personalet er meget venlige og hjælpsomme. Det var skønt at bo udenfor selve Chania, og komme tæt på lokalbefolkningen. Vi havde bestilt vores tur gennem Line Lillelund, som vi ikke kendte på forhånd, men var blevet anbefalet af en god veninde, der laver rejser til Ægypten. Line er et vidunderligt mennesker, der rummer både børn og voksner. Vi havde nogle super spændende udflugter sammen, hvor Line viste os et Kreta, vi aldrig havde fundet på egen hånd. Vi startede med en rundtur I Chania, hvor Line fortalte om byens historie, samtidig med hun udpegede de steder hun anbefalede, vi kunne se nærmere på, når vi var på egen hånd, derudover fik vi gode tip vedr. spisesteder, så vi fik ingen ubehagelige madoplevelser på vores 18 dages lange tur. Til gengæld fik vi smagt en masse, vi aldrig havde turdet prøve uden vejledning. Derudover var vi på 3 heldagsture med Line. Vi kørte gennem bjergene, var ude og dufte til, og plukke frugt af træerne,fik en masse gode historier om hvordan tingene var kommet til øen osv. Børnene elskede det!! Thor måtte bare have en selvplukket mandel med hjem til hans bedste ven. Vi besøgte en skjult grottekirke,samt det smukkeste kloster med udsigt over turkist vand,som vi senere var nede og bade i. Vi var kommet til Elefantkysten med lyserøde muslingeskaller i sandet, en fryd for øjet. En anden tur gik til en kløft, hvor vi fire gik helt alene i 2 timer, hvor vi kun mødte 2 bjerggeder,skønne dufte og uberørt natur, tænk! det kan lade sig gøre i vores lille verden. Vores sidste udflugt gik til en keramiklandsby, hvor vi kunne have købt os fattige, hvis kufferterne havde været store nok, igen meget smuk "uberørt" by. Vi kørte videre til en stor sø omgivet af bjerge, hvor der levede skildpadder. Efter en forfriskende dukkert "kravlede" vi op af et bjerg i Line´s skønne bil med med aircondition! Vi endte på en restaurant,der var bygget på en klippe halvt ud over vandet.En skøn afslutning på en vidunderlig ferie, hvor alle sanser er mættet med gode oplevelser sammen med venlige og indlevende mennesker, der gjorde alt for, vi fik en uforglemmelig ferie. Vi kommer helt sikkert igen!

Jeg kan skræddersy jeres helt egen specielle tur på Kreta

www.LineLillelund.dk  -  e-mail: Kreta@LineLillelund.dk  -  Telefon +30 6944 73 52 30