Kreta
Kløfter og klostre 
(B.T. fredag 2. marts 2007
AF KIRSTEN ERLENDSSON

Kløften
Vinen står og bobler i gamle olietønder, og duften af timian, citronmelisse og salvie overdøver dieselosen fra bussen, der har gjort stop i en lille bjerglandsby på Kreta på vej til den naturskønne Sirikari-kløft i De Hvide Bjerge på den vestlige side af øen.

Den lokale kaffebar, der ellers er lukket, åbner for en kort kaffepause for den lille gruppe turister, der har vovet sig af sted. Det er tydeligt, at det ikke er hver dag, der kommer en turistbus forbi. Men gæstfriheden fejler intet, selv om det mest er byens få, tandløse pensionister, der har fornøjelse af vores besøg.

Gedesti
Kreta er så meget andet end Knossos og Samaria-kløften, når vi sidder og lader blikket glide fra den kretensiske vinbondes køkkenhave, der bugner af grøntsager og frugt og videre ud over Chania-bugtens turkisblå vand. 

Vejen snor sig i zigzag videre op ad bjerget til Sirikari-kløften. Kløften er ikke nær så kendt og lang som Samaria-kløften, som tusinder af danske lår mindes med ømhed  flere dage efter, men betragtes som én af Kretas smukkeste..

Vi skal følge en gedesti, der heller ikke indbyder til søndagstur i små sandaler. Det er en god ide at have solidt fodtøj, solhat og en flaske vand med på turen, der tager cirka to timer. Vi vandrer nedad gennem gamle olivenlunde, og giver os  tid til at stoppe op og kigge på det smukke bjergsceneri uden at være bange for at lave trafikpropper i turiststrømmen.

Fantastisk udsigt
Rovfuglene er lettet og svæver elegant i luften over os, og i det fjerne kan man høre klokkeklang og se siluetterne  af de mange geder, der springer rundt på bjergsiderne. Ellers er her fredfyldt og stille.

Vi har kurs mod det antikke Polyrrinia. Byen troner i det fjerne på toppen af et bjerg, og herfra er der en fantastisk udsigt over kløften.

Men først skal vi helt ned i bunden af kløften, hvor der er indrettet et frokoststed ved en kilde. Det er tid til at vande hestene og få en kiks, inden turen går videre.

Undervejs passerer vi en gammel, romersk bro, der stadig står som et pragteksempel på romersk ingniørkunst, midt i olivenlunde og dyreindhegninger. Mere dystert er et simpelt kors på et bjergplateau. Det er stedet, hvor tre kretensiske modstandsfolk under Anden Verdenskrig blev fanget og henrettet af tyske besættelsessoldater.

Egnsretter
Her sidst i september er alt på øen meget tørt, men her falder alligevel regn nok til, at der kan vokse platantræer i bunden af kløften, og de breder sig ud som et smukt grønt og skyggefuldt tæppe i middagsheden.

Måske er det meget godt, at vi ikke ved, at  turen slutter med en stejl, snoet opstigning til 500 meter over havet.

 Men det er alle anstrengelserne værd. For på den lokale kafeneion bliver vi bænket på en udendørs terrasse, der er overdækket af tæt vindrueløv og klaser og har en fantastisk udsyn til kløften, mens vi får  serveret velsmagende omeletter og specielle kretensiske egnsretter med kolde øl.

Vin i klosterkælderen
Kirken har stadig stor magt på Kreta, men det er sjældent at opleve, at tro og turisme er på direkte kollisionskurs. 

Munkene i Agia Triada-klostret, der ligger på Akrotiri-halvøen ca. 15 kilometer nordøst for Chania , åbner gæstfrit klostrets porte for de mange turister, der vil se deres smukt istandsatte kirke eller få en rundtur i klostrets vinkælder.

En smuk cypresalle fører op til de okkergule bygninger, der udefra mere ligner en fæstning. Agia Triada-klostret er en af øens største og mest betydningsfulde klostre og kendt for sin fine produktion af økologisk olivenolie og vin. Der er god omsætning i den lille salgsbutik, der er indrettet i portbygningen, og i en sidebygning er man i fuld gang med at tappe olivenolie på flasker til øens hjemmemarked.

Men blot fire kilometer længere nede af vejen er tiden skruet tilbage til korstogenes tid. Her ligger Gouverneo-klostret, der indtil for nylig var åbent for offentligheden.

Porten smækket i
Men nu har de ekstremt ortodokse munke, der kommer fra fastlandet, lukket klostret, og erklæret, at området, der ellers er et yndet turistmål, for lukket for al trafik. En groft tilhugget sti bag klostret før ned til ruinen af Katholiko-klostret ved kysten og forbi flere hellige huler i klippen. Efter sigende var det her eremitten Johannes gik i land igennem kløften og bosatte sig i en grotte. På vejen ned til klostret, der blev forladt efter talrige sørøveroverfald, ligger Bjørnehulen, en stor drypstenshule med en stalagmit i midten, der ligner en bjørn.. Hulen har været også været benyttet som kirke, men en påsat brand har  ødelagt ikoner og alter.

 To ophidsede gesandter kommer flagrende ud af klostret og overfuser en buschauffør, der netop har sendt et hold turister af sted ned af stien. Her ligger en stor drypstenshule med en stalagmit i midten, der ligner en bjørn og har givet hulen navnet  Bjørnehulen.

Nogle turister vil filme optrinnet, men er ved at få revet kameraerne ud af hænderne af de ophidsede munke, der er tilflyttere fra det græske fastland og lagt sig ud med lokalbefolkningen.