Værelser hos Manos

Agia Roumeli ligger gemt imellem bjergene for enden af Samaria Kløften. Byen beståer af omkring 20 huse i en lille bugt ved det krystalklare Libyske Hav, for enden af Europas længste og nok smukkeste kløft, Samaria Kløften.

Manos og hans familie ejer også en hyggelig lille taverna i tilknytning til pensionatet. Her tryller hans moder de lækreste retter frem af egne råvarer.

Hver morgen sejler Manos ud i sin lille båd for at fange dagens ret til menukortet. Hans fader passer gederne og fårene og af mælken tilbereder

han den traditionelle kretensiske ost anthótiro samt yoghurt.

Agia Roumeli har alt; omgivet af hav og bjerge med mange historiske ruiner. Opholdet giver mulighed for et fantastisk møde med Kretas vilde og romantiske natur. Afslapning og ren terapi ved det fineste og reneste badevand – og mødet med en venlig og hjertevarm kretensisk familie.

Området er velegnet for gå/vandreture i alle sværhedsgrader og det Libyske Hav indbyder til mange snorkeloplevelser.

Det er kun muligt at komme til Agia Roumeli til fods via den 16 km. lange  Samaria Kløften eller ad søvejen med båd fra enten Hora Sfakion, Sougia eller Palaiochora.

Se forslag til turbeskrivelse under menuen ”Ture” og ” Badning, natur og kretensisk kultur i Agia Roumeli”.

Værelserne er lyse og venlige og har eget bad, TV og køleskab. Der forefindes ligeledes A/C mod ekstra betaling.  

Opholdet kan skræddersys, så det passer netop til jeres ønsker. Man kan med fordel kombinere opholdet med et par dage i Chania til sidst for at se den gamle bydel og foretage diverse indkøb.

Pensionatet har følgende faciliteter:

·         10 værelser 2-3 personer

Værelserne indeholder:

  • eget bad
  • aircondition/heating
  • køleskab
  • fjernsyn

Informationer:

  • Afstand til sandstrand 0 meter.
  • Bådafgang til Paleochora dagligt kl. Ca. 17.00
  • Bådafgang til Hora Sfakia dagligt kl. 9.00 – 16.00 – 18.00.
  • Fra Hora Sfakia er der busforbindelse til Hania

Forplejning

Fuld forplejning inklusiv

Jeg kan skræddersy jeres helt egen specielle tur på Kreta

www.LineLillelund.dk  -  e-mail: Kreta@LineLillelund.dk  -  Telefon +30 6944 73 52 30