Værd at vide

Download generelle betingelser

Transport

Jeg tager mig udelukkende af opholdet på Kreta. I skal derfor selv bestille flybilletter. Se Transport til og fra Kreta

Når I ankommer til Chania lufthavn, tager I selv en taxi til hotellet. Jeg har udstedt et rejsebevis, hvorpå hotellets navn og adresse tydeligt fremgår.

Såfremt I har lejet bil, vil biludlejningsfirmaet vente jer i lufthavnen.
kontakt
kreta@linelillelund.dk for priser og lejebetingelser.

Gammelt kroget oliventræ

Koordination af hotelreservation og flybilletter

Når I efterspørger et hotelværelse i en bestemt periode, foretager jeg en foreløbig reservation. Reservationen bortfalder efter 3 dage, såfremt jeg ikke har modtaget en endelig bekræftelse fra jer. Det giver jer mulighed for i mellemtiden at booke flybilletter.

Så snart jeg har modtaget jeres bekræftelse, fremsender jeg et rejsebevis og reserverer hotellet. Reservationen er først endeligt gyldig, når forudbetalingsgebyret er indbetalt ifølge rejsebeviset.

Forudbetalt gebyr tilbagebetales ikke. Se generelle betingelser.

Forsikringer

Det er op til hver enkelt deltager at sørge for en rejseforsikring inden afrejse fra Danmark. Det er en god ting at tegne en afbestillingsforsikring. Den dækker tilbagebetaling af forudbetalt gebyr i tilfælde af bl.a. sygdom ved afrejse. Kontakt Gouda Rejseforsikring (www.gouda.dk) eller Europæiske Rejseforsikring (www.europaeiske.dk) for information om korrekt dækning.

Forplejning

Maden er en vigtig del af kulturoplevelsen. Den behøver ikke være super-raffineret, men den skal være ægte og rig på smag og næring med rødder i det lokale.

Blæksprutter hænger til tørring i solen

Jeg vælger lokale tavernaer, der serverer lokal med fremstillet af lokale produkter. På en vandring eller en anden form for aktivitetsudflugt vil frokosten ofte bestå af en frokostpakke eller picnic.

Jeg kan skræddersy jeres helt egen specielle tur på Kreta

www.LineLillelund.dk  -  e-mail: Kreta@LineLillelund.dk  -  Telefon +30 6944 73 52 30