Samaria kløften

Næsten dagligt arrangeres der tur til Samaria Kløften. Bussen afgår tidligt fra Paleochora, via Sougia, til Omalos sletten. Her bliver I sat af ved nedgangen til kløften og vandrer turen på 16 km. til Agia Roumeli. Herfra tager I båden tilbage til Paleochora sidst på eftermiddagen. Vandringen I kløften er let nedad og det meste af turen I skygge. Der er mulighed for optankning af drikkevand inde i kløften fra de naturlige kilder. Turen kræver gode vandrestøvler.

Ag.Roumeli ligger helt ud til havet. Stranden er med sorte sten, og det kan anbefales at medbringe badetøj og badesko til en forfriskende dukkert efter kløftturen.

Det er også en stor oplevelse at overnatte i landsbyen og opleve stilheden efter den sidste færge er sejlet. I kan tage retur med færgen den efterfølgende dag.

 

Samaria er med sine 16 km. Europas længste kløft. Hvis ikke I magter at gå den lange tur, kan kløften også besøges via Ag. Roumeli og gå ind ”bagfra”. Omkring 2 km. inde i kløften findes ”Jernporten”. Det er ikke en jernlåge I vil se, men det smalleste sted i kløften. Her snævrer kløften ind til kun 4 meter. Det er imponerende at passere dette smalle sted med de sky høje klippeformationer. I kan gå så langt ind, I orker – og tilbage igen samme vej. På turen passeres den gamle Agia Roumeli landsby. I dag ses kun ruinerne af de gamle stenhuse.

 

Samaria Gorge hiking

kontaktsiden2.jpg